Osteopater har behandlet patienter i over 120 år. Den første skole for osteopati blev åbnet i 1892 af Dr. Andrew T. Still. Dr. Still var praktiserende læge og var utilfreds med de daværende behandlingsmetoder. Da han var ude af stand til at redde sine børn fra meningitis med den daværende medicin, udviklede dr. Still sit eget behandlingssystem baseret på kroppens struktur og funktion samt kroppens naturlige helbredelsesevne.

Osteopati er i udlandet i stigende grad en del af det traditionelle behandlingssystem. I USA studeres osteopati som en del af medicinstudiet og i Europa er osteopater statsautoriserede i Frankrig, England, Finland, Malta, Schweiz og Island. Der arbejdes fortløbende med et fælles europæisk projekt blandt de respektive nationale osteopatforeninger, med hvilket formålet er at få osteopati autoriseret i resten af de europæiske lande. Osteopati er desuden anerkendt og udbredt i Australien og New Zealand.I Europa kan man blive uddannet til osteopat både på et deltids- og et fuldtidsstudie.

Deltidsstudiet kan kun påbegyndes, hvis man i forvejen er læge, fysioterapeut eller kiropraktor. I nogle lande kan en færdiguddannet osteopat ydermere få BSc. (Hons) eller en master degree i osteopati. Osteopati er en selvstændig uddannelse og profession og skal altså ikke ses som en overbygning på et andet fag. Fælles med førnævnte uddannelser er den grundlæggende viden om kroppens anatomi, etc., men filosofien og tilgangen til kroppen og strukturerne er anderledes og unik. I år 2000 startede den første skole for osteopati i Danmark, og der er sidenhen årligt blevet færdiguddannet osteopater i Danmark, således at faget i dag er noget mere udbredt i landet end hvad det tidligere har været.

Historien bag Kranio-Sakral Terapi

Kranio-sakral terapi er behandling ved hjælp af blide tryk på knoglerne i kraniet, ansigtet, rygsøjlen og korsbenet. Behandlingsformen stammer fra USA og udspringer af behandlingsformen osteopati. Forløberen for kranio-sakral terapi er den kranielle osteopati, som blev opfundet omkring år 1900. I 1970’erne blev kranio-sakral terapien videreudviklet til den form, den har i dag. kranio1 Den kranielle osteopati Den amerikanske læge og osteopat William G. Sutherland (1873-1954) grundlagde omkring år 1900 den såkaldte kranielle osteopati, som har fokus påbehandling af kranieknogler og korsbenet. Efter at have afprøvet forskellige teknikker på sit eget kranie udviklede Sutherland en teori om, at der er en sammenhæng mellem knoglernes bevægelighed og tilstanden i kroppens forskellige funktioner. Ud fra sine erfaringer udviklede Sutherland en række teknikker til at behandle knoglerne i kraniet og korsbenet. Sutherland udviklede også idéen om, at en særlig puls arbejder i kroppen (den kranio-sakrale puls). Sutherlands kranielle osteopati blev hurtigt en del af lægeuddannelsen på de osteopatiske skoler, hvor andre amerikanske osteopater arbejdede videre med Sutherlands tanker. Kranio-sakral terapien tager form Den amerikanske osteopat John E. Upledger arbejdede i 1970’erne videre med Sutherlands tanker og teknikker og udviklede en forenklet og standardiseret behandlingsform. Upledger giver behandlingsformen navnet kranio-sakral terapi. Upledger begynder som den første at undervise personer uden en lægeuddannelse i kranio-sakral-teknikkerne.

I 1986 introducerede behandlerne Stanley og Trine Rosenberg kranio-sakral terapi i Danmark.